Med en ny volunteer paa projektet er arbejdet meget begraenset - det gik faktisk hen og blev yderst kedeligt! Jeg tilbragte derfor det meste af min sidste arbejdsuge hjemme hos familie. Min hostmor havde koebt en kulovn, som selvfoelgelig skulle afproeves, saa i hastvaerk skrev jeg hjem til mor, for at faa nogle opskrifter. Vil dog lige indformere, at saadan en kulovn ikke dur til meget andet en smaakager, da man skal vende "bagevaerket" ca. hvert 5. min.En anden dag gik med at fjerne majs fra nok 1000 majskolber! Ja, det lyder skam nemt, men det er en udfordring, som bestemt kan maerkes i fingrene og haandledet den naeste uge efter!
Jeg begyndte at blive lidt rastloes i omraadet, saa efter at have chattet med Mr. Unafrad og 'The Rhino-guy'(de to svenskere jeg moedte i Nairobi), blev jeg overtalt til at joine dem til en festival paa Zanzibar, Tanzania. Nok en lidt for spontan beslutning, men det skulle vise sig at blive rigtig sjovt. Og saa saa jeg jo lige muligheden for at moede formanden for Dansk ICYE.
Saa soendag d. 6. feb kl. 6am paabegyndte jeg en 19 timers bustur til Dar Es Salaam. Turen viste sig do at tage 'kun' 14 timer. det var nok den aller smukkeste bustur, jeg har taget. Forestil jer den tomme savanne, hvor du spejder efter de vilde dyr, men istedet for oeje paa det snebeklaedte bjerg, Mt. Kilimanjaro, i baggrunden!
Resten af turenvar dog, som de fleste adre busture i Kenya/East Africa, noget a en bumpy ride. De 2 timer fra Nairobi til den Tanzaniske border foregik paa en grusvej, som gik paralel med en splinter ny asfaltvej - i kan forestille hvilke tanker, der gik igenem mit hovede.
Jeg ankom til Dar Es Salaam om aftenen og tog en taxi til et hostel i down town. Med ingen ide om taxipriser i Tanzania, havde jeg spurgt Mr. Unafraid til raads. Do havde han glemt et 0, saa i stedet for de 3000, som jeg insisterede paa var den rigtige pris, var den normale pris 30.000. God start!
Men jeg ankom til Jambo Inn meget meget traet. Det var ulidelig lummert, saa efter at have drukket 2 liter vand og svedt halvdelen ud igen, hoppede jeg direkte i seng.
Naeste morgen hoppede jeg paa faergen til den saakaldte paradis-oe, Zanzibar. Alt gik meget hurtigt og inden jeg havde set mig om, stod jeg sammen med svenskerne paa det her alt for fine hotel og var ved at blive inviteret op paa scenen for at synge til aftenens koncert. Stedet vi var hed Nungwi og som nok mange andre beach-resorts er der adskillige wazungu, der har slaaet sig ned og startet en buisness. Den her gamle mand, som kalder sig selv for Bro, havde aabnet en diving-buisness. Han havde tilmed brugt adskillige aar paa at samle det helt perfekte band, saa da han hoerte drengene jamme foran deres vaerelse, blev de inviteret til at spille med dem om mandagen.
En rigtig hyggelig aften! Der blev spillet gammel rocknumre, som alle kendte, swahili-sange og sange fra Spanien og Malawi. Det blev til ensang fra hver nationality - meget interessant! Ville oenske drengene havde fortalt mig om det, saa jeg kunne have taget min sax med..
Tiden i Nungwi blev ellers med brugt paa at svoemme, feste og spise. Lidt en dase ferien - jeg traengte maaske lidt til det og noeddet ogsaa fuldt ud, selvom det nok ikke er min favorit ferie-stil.. Havde ogsaa lidt forventet at moede nye mennesker, men de fleste af de rejsende var pt. gamle rige pensionerede europaerere - det resulterede dog i gratis the eller andet, one in a while.
Jeg blev syg og blev derfor i Nungwi, mens drengene drog mod Stonetown, hvor festivalen skulle tage sted. Senere konkluderer drengene at festivalen var lidt spild af penge, saa er nu glad for, jeg blev. Jeg joinede dem senere, og fandt at Stonetown er en ret interessant by! Gammel med smaa dejlige tourist-gader, som man meget let farer vild i. Personligt finder jeg ikke det at fare vild saerlig godt, da jeg altid ender op i butikker(eller som far ville sige: Boutique) og finder mig selv med alt for mange oereringe, naar jeg endelig finder ejen tilbage til hostellet.
Efter en hyggelig tid i Stonetown, tog vi tilbage til fasrlandet, Dar Es Salaam. Jeg fulgte glaedeligt med drengene rundt i byen, for at finde den Subway, som de havde set en uge forinden. Efter det proevede jeg desperat at faa en aftale op med ICYE-formanden, men denne mand kan vist ikke siges at vaere velorganiseret - aftalen blev i hvert fald ikke til noget, og jeg drog tilbage til Kenay uden at faa sagt hej..
Jeg havde en bus den naeste dag, kl 5am. Planen var vist lidt at smutte tidligt i seng, men efter en 5-minutters power-nap, hvor drengene imens havde gjort sig klar til at sove, var jeg helt frsk, og det endte med, at vi var oppe helt til min taxi kom. Virkelig hyggelig tid! Vi sagde farvel, og drengene besluttede sig for at holde toga-party, i stedet for at ligge sig til at sove..
Busturen tilbage til Nairobi viste sig at blive yderst eventfull - naesten lidt for meget. Men jeg naeede til Kenya meget sikkert - havde i forvejen ringet til "min familie" paa Upper Hill Campsite og hoertt om de havde plads.Tror egentlig de var booket helt op, men de arrangerede noget for mig, nu naar jeg er saa soed ;)
Anyway, ankom rimelig sent og exhausted, men blev alligevel oppe til sent og chattede med ejerne :)
Pt. Tilbringer jeg bare tid her i storbyen, mens jeg venter paa, at de gamle flyver ind med kufferten fyldt med slik. I ventetiden har jeg startet et projet med en anden volunteer. Vi render byen rundt for at finde gratis boeger til hendes skole. Feedbacken er til tider ret negativ, men vi har dog faaet doneret en haandfuld boeger og forhaabentlig flere i morgen. De fleste sagde de havde en masse derhjemme, saa vi kunne komme igen i morgen. Saaa nu maa vi se hvad dagen byder paa i morgen :)
En tilng er sikkert - det er fredag, og vi har derfor givet os selv lov til at spise kage!
Det var alt herfra, og maaske endda det sidste?
/Lise
