torsdag den 17. februar 2011

Aebleskiver og den arabiske morgenvaekning.

Mambo - poa

Med en ny volunteer paa projektet er arbejdet meget begraenset - det gik faktisk hen og blev yderst kedeligt! Jeg tilbragte derfor det meste af min sidste arbejdsuge hjemme hos familie. Min hostmor havde koebt en kulovn, som selvfoelgelig skulle afproeves, saa i hastvaerk skrev jeg hjem til mor, for at faa nogle opskrifter. Vil dog lige indformere, at saadan en kulovn ikke dur til meget andet en smaakager, da man skal vende "bagevaerket" ca. hvert 5. min.

En anden dag gik med at fjerne majs fra nok 1000 majskolber! Ja, det lyder skam nemt, men det er en udfordring, som bestemt kan maerkes i fingrene og haandledet den naeste uge efter!

Jeg begyndte at blive lidt rastloes i omraadet, saa efter at have chattet med Mr. Unafrad og 'The Rhino-guy'(de to svenskere jeg moedte i Nairobi), blev jeg overtalt til at joine dem til en festival paa Zanzibar, Tanzania. Nok en lidt for spontan beslutning, men det skulle vise sig at blive rigtig sjovt. Og saa saa jeg jo lige muligheden for at moede formanden for Dansk ICYE.
Saa soendag d. 6. feb kl. 6am paabegyndte jeg en 19 timers bustur til Dar Es Salaam. Turen viste sig do at tage 'kun' 14 timer. det var nok den aller smukkeste bustur, jeg har taget. Forestil jer den tomme savanne, hvor du spejder efter de vilde dyr, men istedet for oeje paa det snebeklaedte bjerg, Mt. Kilimanjaro, i baggrunden!
Resten af turenvar dog, som de fleste adre busture i Kenya/East Africa, noget a en bumpy ride. De 2 timer fra Nairobi til den Tanzaniske border foregik paa en grusvej, som gik paralel med en splinter ny asfaltvej - i kan forestille hvilke tanker, der gik igenem mit hovede.

Jeg ankom til Dar Es Salaam om aftenen og tog en taxi til et hostel i down town. Med ingen ide om taxipriser i Tanzania, havde jeg spurgt Mr. Unafraid til raads. Do havde han glemt et 0, saa i stedet for de 3000, som jeg insisterede paa var den rigtige pris, var den normale pris 30.000. God start!
Men jeg ankom til Jambo Inn meget meget traet. Det var ulidelig lummert, saa efter at have drukket 2 liter vand og svedt halvdelen ud igen, hoppede jeg direkte i seng.

Naeste morgen hoppede jeg paa faergen til den saakaldte paradis-oe, Zanzibar. Alt gik meget hurtigt og inden jeg havde set mig om, stod jeg sammen med svenskerne paa det her alt for fine hotel og var ved at blive inviteret op paa scenen for at synge til aftenens koncert.
Stedet vi var hed Nungwi og som nok mange andre beach-resorts er der adskillige wazungu, der har slaaet sig ned og startet en buisness. Den her gamle mand, som kalder sig selv for Bro, havde aabnet en diving-buisness. Han havde tilmed brugt adskillige aar paa at samle det helt perfekte band, saa da han hoerte drengene jamme foran deres vaerelse, blev de inviteret til at spille med dem om mandagen.
En rigtig hyggelig aften! Der blev spillet gammel rocknumre, som alle kendte, swahili-sange og sange fra Spanien og Malawi. Det blev til ensang fra hver nationality - meget interessant! Ville oenske drengene havde fortalt mig om det, saa jeg kunne have taget min sax med..

Tiden i Nungwi blev ellers med brugt paa at svoemme, feste og spise. Lidt en dase ferien - jeg traengte maaske lidt til det og noeddet ogsaa fuldt ud, selvom det nok ikke er min favorit ferie-stil.. Havde ogsaa lidt forventet at moede nye mennesker, men de fleste af de rejsende var pt. gamle rige pensionerede europaerere - det resulterede dog i gratis the eller andet, one in a while.   

Jeg blev syg og blev derfor i Nungwi, mens drengene drog mod Stonetown, hvor festivalen skulle tage sted. Senere konkluderer drengene at festivalen var lidt spild af penge, saa er nu glad for, jeg blev. Jeg joinede dem senere, og fandt at Stonetown er en ret interessant by! Gammel med smaa dejlige tourist-gader, som man meget let farer vild i. Personligt finder jeg ikke det at fare vild saerlig godt, da jeg altid ender op i butikker(eller som far ville sige: Boutique) og finder mig selv med alt for mange oereringe, naar jeg endelig finder ejen tilbage til hostellet.

I Stonetown inviterede drengene mig paa middag(dog ikke som kenyan drenge, da jeg selv skulle betale) paa den beroemte "Merccury's" - en restaurant opkaldt efter Fred Merury fra Queens. Det siges at de naesten udelukkende spiller musik fra Queens, men tror de maa vaere blevet traet af musikken, for vi hoerte ikke et eneste nummer.  

Efter en rimelig god middag, gik vi tur langs stranden og finder noget endnu mere fantastisk(ved mor er vildt misundelig!) - et MADMARKED! Forestil jer 100 kokke staa at kokkerere i en stor cirkel - lidt en skam jeg  var saa maet! Men fik da klemt en Zanzibar-pizza og sugarcane-juice ned. Ej hvor var det altsaa godt! 

Efter en hyggelig tid i Stonetown, tog vi tilbage til fasrlandet, Dar Es Salaam. Jeg fulgte glaedeligt med drengene rundt i byen, for at finde den Subway, som de havde set en uge forinden. Efter det proevede jeg desperat at faa en aftale op med ICYE-formanden, men denne mand kan vist ikke siges at vaere velorganiseret - aftalen blev i hvert fald ikke til noget, og jeg drog tilbage til Kenay uden at faa sagt hej..
Jeg havde en bus den naeste dag, kl 5am. Planen var vist lidt at smutte tidligt i seng, men efter en 5-minutters power-nap, hvor drengene imens havde gjort sig klar til at sove, var jeg helt frsk, og det endte med, at vi var oppe helt til min taxi kom. Virkelig hyggelig tid! Vi sagde farvel, og drengene besluttede sig for at holde toga-party, i stedet for at ligge sig til at sove..

Busturen tilbage til Nairobi viste sig at blive yderst eventfull - naesten lidt for meget. Men jeg naeede til Kenya meget sikkert - havde i forvejen ringet til "min familie" paa Upper Hill Campsite og hoertt om de havde plads.Tror egentlig de var booket helt op, men de arrangerede noget for mig, nu naar jeg er saa soed ;)
Anyway, ankom rimelig sent og exhausted, men blev alligevel oppe til sent og chattede med ejerne :)

Pt. Tilbringer jeg bare tid her i storbyen, mens jeg venter paa, at de gamle flyver ind med  kufferten fyldt med slik. I ventetiden har jeg startet et projet med en anden volunteer. Vi render byen rundt for at finde gratis boeger til hendes skole. Feedbacken er til tider ret negativ, men vi har dog faaet doneret en haandfuld boeger og forhaabentlig flere i morgen. De fleste sagde de havde en masse derhjemme, saa vi kunne komme igen i morgen. Saaa nu maa vi se hvad dagen byder paa i morgen :)
En tilng er sikkert - det er fredag, og vi har derfor givet os selv lov til at spise kage!

Det var alt herfra, og maaske endda det sidste?

/Lise

tirsdag den 15. februar 2011

Besoeg af Bruce Willis Fanclub!

Fra Nairobi fandt jeg ud af, at "Bruce Willis fanckub", Daniel fra Sweden, havde planlagt sin rute til at cykle gennem Migori. Af den grund inviterede jeg ham paa the her i det yderst varme Western Kenya!
Jeg moedte ham i migori Town - han var lykkelig over at have fundet et sted der havde kolde sodavand! Ud over det store smil, var han dog ubeskrivelig beskidt og rimelig exhausted - ikke ligefrem godt, naar jeg bor "up-hill", naar du kommer fra Migori..

Han blev 2 dage til at samle krafter til retsen af sin tur :) Han fik en masse kolde sodavand af min mzungu-familie og dejlig mad hos baade dem og min egen familie. Jeg slaebte ham med i kirke, hvilket maaske ikke var den bedste ide. Selv jeg kaempede mig igennem de mange kirke-timer. Det foerte dog til en supermarked tur for at koebe noget chokolade - synes lige vi havde fortjent det efter 4 timers skrigeri i 40 grader!

Da han drog afsted, paabegyndte jeg min sidste uge i skolen. De stoerre boern blev mere og mere stille omkring mig - lidt kaert.. Den sidste dag var fredag d. 4 feb. Jeg kom lidt senere, da jeg lige skulle pakke nogle ting derhjemme. Som en ganske almindelig da, var kun 2 laerere til stede, der var ingen frokost og boernene sad for sig selv at laeste. Jeg tog class 8 ud for at spille volley. Uden jeg taenkte over det havde vi vaeret ude i flere timer. Havde lovet min familie at vaere hjemme omkring kl. 16.00, men eleverne naegtede mig at gaa. De, bogstavelig talt, bandt mig til volleyball-paelen med et net - en anderledes, men livsbekraeftende oplevelse :) Da jeg endelig kom fri, tog jeg en sidste leg med de smaa med sjippe-tovet og hoppede saa op paa cyklen.

Det var det - de 6 mdr gik hurtigt. Jeg havde nu ikke troet det ville vaere saa svaert at forlade dem..

fredag den 28. januar 2011

Back to reality..

Sasa

Jeg er nu tilbage til virkeligheden, hvor alt smelter - selv min deodorant har begaaet selvmord!
Pt. er det saakaldt 'dry-season'. Det er saa varmt, at ingen kan holde ud at lave noget. Selv de lokale gir op, saa forstil jer lige hvordan os wazungu har det!
Det var egentlig en meget fed foelelse at komme "hjem", fordi alle huskede mig og tog godt imod mig igen, dog blir man lidt overrasket over deres greetings: "Hey Adhis!" - (sagt med et kaempe smil, saa man tror der kommer noget i dur med at de har savnet mig, men nej. Det fortsaetter saadanne: "You've grown big". Imagine hvordan mit mund lige skiftede facon. Udover det kan man faa kommentarer som: Adhis, now and days you are fat - why?"
Men, blev dog rigtig glad den anden dag, da mine elever sagde, at jeg ikke er en mzungu mere pga min nu brune og ikke hvide hudfarve :)

Tilbage i skolen er der ikke meget at lave - jeg synes det var lidt dumt at begynde et nyt fag, naar jeg kun har 2 uger igen. Saa er nu gaaet igang med at dekorere 'nusery-class'. Og saa er jeg ude det meste af dagen for at traene de smaa klasser i volleyball og fodbold - takker mor meget for at pakke de gamle fodboldskole-bolde ned i en pose og sende dem paa en baad til afrika! :)

Idag fik jeg nogle af eleverne til at graede, da jeg sagde, jeg ville smutte tilbage til Danmark snart. De stoerre elever, som jeg informerede under et ellers meget intenst game, respondede med: "Adhis, jeg tror lige vi skal snakke om det emne senere!"
Tilmed er laererne heller ikke meget for at lade mig gaa. De har alle en bror, soen eller faetter parat, som jeg kan gifte mig med..

mandag den 24. januar 2011

Den danska flicka

Det var jo egentlig meningen, at jeg ville vende snuden mod Migori den onsdag Jakob tog hjem, men jeg tog lige en dag ekstra, for at have tid til at besoege en ny volunteer og sige farvel til en af mine venner, der smuttede til Namibia. Den "ene dag  ekstra" endte ud i, at jeg blev i Nairobi til soendag..

Jeg moedte nogle svenske fyrer, der naermest adopterede mig.
Vi tog paa elephant-boernehjem, i krodillepark, hvor de drillede mig rimelig meget med min edderkopfobi. Dog var det ikke mig der blev vildt til grin, men Jonhny, som valgte at ofre sine shorts til et naesehorn. Denne begivenhed blev husket som "the Rhino-ride" og heraf fik han tildelt navnet "the Rhino-guy".
Jeg tog dem med paa etiopisk restaurant for at give den en smag af denne mad. De har nemlig et motto der siger: "Vi proever alting en gang". Tror ikke de proever det igen though. De grad under hele maaltidet, fordi de synes det var for staerkt! Tjenerne kiggede maerkeligt paa os, eftersom vi bestilte mad med "no spices" - de resulterede lidt i nogle smagsloese retter, men whatever..

Vi fandt ogsaa sammen med "Bruce Willis fan-club" eller den ene part var det nu kun. Han har begivet sig ud paa en cykeltur fra Cairo til Capetown, delt i 2 dog. Saa han er lige startet igen fra Nairobi efter en pause i Sverige siden maj 2010. Med ham og de to andre fyrer tog vi i biografen, eller det var i hvert fald planen. De tog i biografen, jeg var "stuck in traffic", hvilket Mr. Sebastian Unafraid fandt rimelig sjovt? anyway - saa driller jeg dem med, at deres plan var at se "Tangled"(en disney film). De paastaar at de ikke viste filmen var for boern - host host :D

De drenge udsatte mig for en masse, saa efter en bytur til "the black diamond", hvor Sebastian blev konfronteret med en skraemmende kvinde, der mente han var lidt for energisk paa dansegulvet, og efter han proevede at faa opmaerksomhed ved at smide en oel for foedderne af mig, maatte det fredag aften vaere "the Rhino-guy"s tur til at faa opmaerksomhed. Saa efter han havde faaet adskillige shots af diverse folk/alkoholierer i baren, blev han udsat for en klipning.
Han og Daniel(bikeren) gik herefter hurtigt i seng. Daniel havde vaeret frisoeren, saa tror han var godt traet ogsaa.
Den nat viste sig at blive rigtig underlig. Tror Seb og jeg sagde godnat til de andre i baren omkring kl. 3am. Jeg fik ham til at traekke den lidt, indtil jeg var sikker paa, at alkohpolieren var fadet i soevn. Da jeg smutter ind ad - virkelig toiet-traengende - finder jeg denne gamle mandmed en cigaret i haanden og proever at finde sin vaj til toilettet. Jeg gemmer mig, og smutter saa ind i seng. Manden falder saa i soevn paa toilettet og vaagner foerst op igen 5am. Paa dette tidspunkt vaelger han at at sige som en hest i godt 10 min! Jeg var lige ved at smutte ud til drengene og moeve miog ind i deres telt, men var lidt bange for at stoede ind i manden..

Ejerne paa Upper Hill Campsite er fantstiske - jeg foeler mig saa meget hjemme. Tror ogsaa svenskerne havde lidt svaert ved at forlade stedet.. Det er fedt at hoere deres historier og hoere om de mystiske mennesker de har haft boende. Samtidig lytter de med glaede, naar man fortaeller! Fantastisk sted!

Da drengene smuttede blev jeg efteradst med navnet "den danska flicka". Det var lidt trist, men samtidig en paamindelse af, at jeg skulle vende snuden hjemad..

Upside-down transporten paa Nilen

Med bror Jakob i bagagen maa man taenke sig lidt ekstra om. Han viste til tider kyllingesiden, naar vi udforksede den kenyanske/afrikanske infrastruktur. Men bortset fra skrig og graad, saa havde vi en fed tur!
Jab\kob fik bogstavelig talt danset sig ind i Kenya, da jeg hev ham med til en af mine venners bryllup. Ville gerne uploade billeder fra denne begivenhed, men Jakob er smuttet til det kolde nord med dem alle.

Egentlig var det ikke meningen vi ville have deltaget. Vi havde booket en bus til Jinja, Uganda, kl 10am soendag d. 9 jan. Bussen var en time forsinket pga. mekaniske problemer. De busser med saakaldte "mekaniske probemer" har jeg ikke for gode erfaringer med, saa vi fik vores billeter skiftet og skyndte os ud til Karen Blixen Museum, hvor Angela og Paul skulle giftes. Det var en rigtig god beslutning!

Vi kom midt under ceremonien. Havde fortalt Phil, at vi ikke kom alligevel, saa da jeg fik oejenkontakt med ham, grinede han lidt. Og nu blir jeg vist tiltalt lidt som "loegner", men saadan kan det jo gaa  man maa gribe de chancer man faar (for at faa gratis mad, heh) ..

Efter et rigtig flot bryllup smuttede vi tilbage til byen for at naa vores natbus. Turen til Jinja viste sig at tage 10 timer, hvilke inkluderede en utrolig skummel graense(kl. 4am) og klamme og dyre toiletter! Vi ankom til Nile River Explorer Backpackers i Jinja - det var helt doedt! Pudselig kommer en lille fyr ud, med utroligt stort haar, ud. Han siger ikke meget,  men laver bare en slags high-5. Det viste sig at vaere den saakaldte Nash, som jeg havde snakket i tlf med tidligere.
Ejeren fra Upper Hill Campsite i Nairobi havde givet mig hans nummer og havde samtidig fortalt om alle hendes vilde oplevelser med Nash i Jinja.

Efter nogle timers soevn, tegnede Nash et kort til os og vi tog paa udflugt i Jinja Town. Nash booked rafting, sunset cruising og ophold for os paa Nile River Explorer Campsite(utrolig flot sted!) Det var lidt som om han havde kendt mig i fere aar, eftersom han gjorde grin med mig. Men det er nu en fed foelelse - man foeler sig rigtig hjemme!

D. 11 startede rafting turen. Jeg var lidt nervoes, selvom jeg har proevet det foer, saa toer set ikke taenke paa hvordan den kaere nybegynder-bror havde det! Vil sige, at rafting paa Nilen er det fedeste rafting nogensinde! Dog er en upside-down tur nok ikke lige den sikreste rejsemaade, efter min mening, men det kan man jo selv vurdere :)
Foerste flip-over var vist nok den foerste rapid. Vores guide siger, at  denne er kendt som "50-50". 50%  chance for at bive i baaden. Vi var to baade paa vandet - den foerste blev "oprejst", vi tippede.. Eter 2 eller 3 vilde flips bliver vi beloennet med nok den aller bedste pinapple og nogle idt skraemmende, men ganske gode, gcose-biscuits. En amerikaner siger her, at her ville han bive, hvis nogen bare kunne bringe ham en 6-pack. I det fjerne kan vi hoere en rapid. Den anden baad tager den foerst. Det var helt vildt at se hovederne i baaden "droppe" - altsaa ikke som en slags slide men som et VANDFALD! Jeg har aldrig haft det saa sjovt!
Efter en knap saa vellykket tur, blir vi beloennet med BBQ og oel - ganske  festligt!

D. 12 tog vi paa cykle-safari. En mulighed for Jakob til at se "the real afrika". Maa indroemme jeg var temmelig godt kvaestet! Vi endte i Jinja, chattede lidt med Nash og efter at havde slaaet fast, at jeg ikke ville joine "the sunset cruise" i hans shorts, koerte han os tilbage til Campsiten, saa jeg kunne faa et bad.
Amerikaneren, Robin, skulle os med  han var helt maaloes over at kunne faa mad og fri bar for 15 US$. En ganske hyggelig tur, som endte i flere oel tilbage paa campsiten med resten af rafting-gruppen.

D. 13 drager vi mod Sipi Falls. Et fantastisk smukt, men yderst ensomt sted! Der var virkelig ingen mennesker, ingen stroem og ingen mad. Vi ankom uden at have faaet frokost og spoerger da om vi kan faa n oget. Til det svarer receptionisten, at hvis vi bestiller nu, kan vi faa det til aftensmad - det tyder jo godt.
Omraadet var flot og backpacker stedet kunne helt sikkert blive fedt, hvis det skidtede ejere.. - Det skafte en del ideer hos Jakob og jeg..

D. 15. tog vi tilbage til Kisumu - naesten 10 timer paa vejen i godt 5 forskellige koeretoejer! Hod op var var det haardt. De havde tilmed smidt vores tasker paa taget, hvor efter det selvfoelgelig begynder at regne - great. Karibu Kenya.. Vi fik booket en bus til Nairobi og var dermed tilbage paa backpackers d. 16.

D. 17 drog vi paa cykle safari i Hell's gate National Park. Det var naesten som at vaere paa samme niveau som vildsvinene, antiloper og zebraerne. De var utroig flotte. Kan slet ikke  vente til de gamle kommer og tager mig med paa mere af dette!

Jakob dragede hjem d. 19 meget tidligt med giraffer og forhaabentlig en positiv oplevelse paa trods af lidt anden vej-kvaitet..
Af gode raad hvis folk vil besoege mig, saa medbring lidt mere lakrids, end hvad Jakob havde gjort..

lørdag den 1. januar 2011

Merry Christmas and happy new years!

Rigtig glaedelig jul til alle :)

Efter en del spoergen fik jeg konkluderet, af en dansker vel at maerke, at man i Kenya fejrer jul d. 25 dec. Efter en del kaos med familieskift, valgte jeg at holde jul med min mzungu-familie, Jobando. Til min overraskelse var ingen af de 5 boern hjemme og jeg taenkte, "great, det skal nok blive sjovt?".
Anyway, saa tog vi om morgenen, d. 25. til "the widow-centeret". Vi begyndte at kokkerere julemad for godt 100 fattige mennesker - foraeldreloese, enker og andre fattige i omraadet. Jeg har virkelig aldrig set saa mange ris i mit liv! Tror vi stod 10 personer rundt om et bord og proevede paa at fjerne sten og andet skidt.
Da maden var ved at vaere faerdig, begyndte vi at dele lidt toej ud. Kirker og folk havde sponsoreret flere flyttekasser med toej, som familien kunne glaede de fattige med. Det var en rigtig rigtig anderledes jul, men en givende en, bestemt! Jeg har aldrig set saa meget glaede paa et sted. Fantastisk :)
- og saa havde jeg lige lidt sjovt med at overraske Egholterne i Silkeborg med et ring, hehe :)

Som jeg maaske nok har fortalt de fleste et par gange, var planen at tage til bryllup nytaarsdag. Planen blev holdt og dagen var smuk :) Hvad jeg skulle klaede mig ii, har var katastrofens tid. Min tialor havde lavet mine kjoler til store store telte - jeg svoemmer virkelig i dem! Til alt held fandt jeg en sommerkjole i Mombasa - egentlig slet ikke min stil, men jeg var nu smuk i den, maa man indroemme ;)
Gave til saadan et par har heller ikke vaeret nemt! d.29 fandt jeg paa hvad det skulle vaere - jeg fik lavet en flot frugtskaal(glemte selvfoelgelig at tage billede af den, undskyld..) med et billede af et vildsvin i midten(intern joke med Phil(gommen)). Deres navne skrevet i toppen og bryllupsdatoen i bunden  haaber de kan lide den :)
Dagen oprandt - jeg har aldrig glaedet mig saa meget! Jeg ankom med Jeanne fra USA omkring kl. 10am. det var fedt, for der var ikke ankommet saa mange, saa vi kunne snakke lidt med Phil. Han er som regel den lidt hyper-aktive person med en masse jokes, men han var alt for nervoes i gaar, til at acte bare en lille smule normalt - lidt soedt egentlig :)
Bryllupet tog sted i Langatta Botaniske Gardens - flot sted! - ceremonien belv dermed holdt udenfor. De var et flot par og Flo's kjole var virkelig virkelig flot! Til receptionen var temaet "afrikansk" saa der var pyntet med diverse masai-ting. Kagen var ubeskrivelig. Det lignede et lille masai-landskab! Kagen var dog flottere end den smagte, heh :) 
Som til et typisk kenyansk wedding(ved jeg fra at havde set utallige bryllupsprogrammer med Flo & Phil) var der en del dans! Og selvfoelgelig blev det hele video-tapet - skal nok blive sjovt at se :) ej, og da de skulle til at skaere kagen ud, blev der spillet "I belong to you, You belong to me"(not sure about the title) og hele bryllupsholdet, brud, gom 4 par "maids/mans", bryder ud i sing-along. Det virkede som et helt vildt lykkeligt oejeblik - blev virkelig helt i bryllupshumoer - godt at jeg faar saa mange tilbud hernede, saa hvis jeg virkelig blev desperat, vuille det ikke vaere noget problem :)
Phil's broedre hilste paa mig, som om jeg var Phils datter eller noget - og jeg blev faktisk inviteret med til den yngste brors bryllup naeste weekend, d. 9/1. Jeg overvejer staerkt at komme at hilse og sige tillykke(og bror Jakob er selvfoelgelig ogsaa inviteret), men det ville dog betyde en ny toejkrise og ved ikke om jeg toer udsaette mig selv for det igen..

Folk forlod festen omkring kl 5. Jeanne og jeg tog tilbage til hotellet(et smadder flot, dyrt hotel i downtown, som var en gave fra hendes foraeldre til os). Vi skiftede toej, spiste mad paa wazungu-stedet, Java, som btw har den bedste iced tea, og moedte saa folk i byen for at gaa ud og fejre nytaar! Efter lang tids kamp med at faa dj'en til at spille lidt europaeisk musik(hvilket endte i Aquas "Doctor Jones" og "Barbie Girl") fik vi en rigtig fed aften med ikke alt for mange creepy people :) 

Anyway, jeg havde en fantastisk dag og aften, paa trods af de roede skuldre(tak til Phil for at placere mig i solen under ceremonien, heh)- haaber folk havde det samme hjemme i kulden!

Stoeste kram herfra!

Med snuden mod kysten..


I takt med at solens straaler begynder at ramme landskabet kl. 6.am, dukker mystiske/anderledes ting op som fx skibscontainere, palmer og en masse indere. Temperaturen er nok ikke meget anderledes end i Migori, men fugtigheden er saa hoej, at man faar lyst til at sig ned med en svoemmetur i krokodillebasinet.
fredag besoegte vi en krodillepark og saa "Big Daddy" blive fodret. Jeg har aldrig set saa stor en skabning! Uden kendskab til hans stammenavn, har Frank og jeg konkluderet, at han er luo(en stamme i Kenya), da ogsaa han praktiserer livet med flere koner.
Som en afslutning paa denne dag, blev jeg angrebet af baade krokodille og slange - dog havde jeg fuld kontrol over begge attacks :)



Vi blev placeret i en super villa ca 10 min fra stranden. Her er fedt, men jeg kunne aldrig bo her i Mombasa - mit haar er alt for puffy i denne fugtighed!
Anyway, saa blev vi budt velkommen af hushunden. Uden at taenke over det saetter jeg mig paa hug og siger "Hey hunden!" og fortsaetter med kommunikationen paa dansk. Jeg faar kigget op paa forsamlingen og set at folk ser mere eller mindre skraemte ud. Det endte selvfoelgelig i et stort grin og en paamindelse om, at dansk er "the silent language".. :)

I Mombasa sveder du nok nogenlunde 24/7, saa naar havet kommer til syne, kan det ikke gaa staerkt nok med at komme i. Men til din stoerste overraskelse blir du ikke ligefrem koelet ned - vandet er naesten ulidelig varmt! Helt forfaerdeligt :)


Tilbage til nogle af de normale sjove hverdagsting, faar man sig tit et rigtig godt grin af at lytte til de lokales hilsner. Drengene faar typisk raabt en fodboldspillers navn efter sig. Drengene laver sjopv med det og faktisk gaar ud og koeber en T-shirt med navnet der blir raabt oftest efter dem :) Ellers blir man kontaktet som "ssss", "brother", "sister", "my dear friend".
Forleden opdagede jeg en ny. Med gadesaelgernes kendskab til engelsk, blir vendinger tit lidt sjove, hvis man er mere end en, som fx. "How is yous" eller "hellos"

Sidste dag i Mombasa skulle fejres med en fantastisk droemmetur bag lyseroede gardiner(massage) for kun c. 28 kroner!!

Alt det bedste herfra :)